Hvad er en god firmagave med logo?
En, modtageren ville have købt selv. Prøven er enkel: ville personen tage
den med hjem, hvis logoet ikke sad der? Er svaret nej, er det en reklameartikel, ikke en
gave. Derfor holder vi os til syv ting, folk bruger i forvejen - hoodie, t-shirt,
mulepose, kasket, drikkedunk, paraply og klistermærker.
Hvad koster en firmagave med logo?
Fra 99 kr. pr. stk. ekskl. moms for en mulepose eller en drikkedunk. En
t-shirt koster 199 kr., en kasket 119 kr., en paraply 199 kr. og en hoodie 399 kr. Vil I
sende en samlet gave, koster de færdige pakker fra 549 kr. pr. person. Alle priser er
med standardtryk op til A4.
Hvad må en firmagave til en medarbejder koste uden skat?
En medarbejder må samlet modtage mindre personalegoder for op til 1.400 kr.
om året, før de bliver skattepligtige. Julegaven har sin egen grænse på 1.000 kr. inkl.
moms. Ægte profiltøj med synligt logo, der bæres i arbejdstiden, kan høre under en anden
og højere grænse. Det er en konkret vurdering, og den skal jeres revisor tage, ikke os.
Kan vi sende kundegaver direkte til kunderne?
Ja. Bestil gaverne, og skriv derefter til hello@merchbart.dk med
modtagerlisten, så pakker vi enkeltvis og sender dør til dør. Fragt koster 89 kr. pr. adresse, og den gratis fragt gælder ikke, når pakkerne sendes til flere adresser.
Hvad er minimum?
Fem pakker, hvis I køber en af de færdige pakker. Fem stk., hvis I køber
en enkelt vare. Der er ikke et minimum på 50 stk., og I skal ikke bede om et tilbud først.
Hvor lang tid tager det?
Der går cirka 10 hverdage fra bestilling til levering. Skal gaverne bruges
til en bestemt dato, så regn baglæns fra den og læg et par dage til.