Spring til indholdet
Klubben Seneste højdepunkter Club Notes Bliv medlem
Firmagaver vær ærlig ⌁ 6 min læsning
Guide · Feltudgave 25

Firmagaver til medarbejdere: hvad virker

En firmagave virker, når den er noget, medarbejderen ville have valgt selv. Merch virker godt til onboarding, jubilæer og milepæle - og dårligt som julegave, hvor forventningen er noget, der ikke har firmalogo på.

Medarbejder smiler, mens hun pakker en navy hoodie med logo ud ved sit skrivebordLavet med AI

Kort fortalt: merch er en god firmagave ved onboarding, jubilæer, milepæle og teamevents, og en dårlig julegave, hvor folk forventer noget personligt uden logo. Budget 200-800 kr pr. person ekskl. moms; hos Merchbart er onboarding den hyppigste anledning.

Vi siger det gerne, selv om vi sælger merch: en hoodie med logo under juletræet er en reklame, ikke en gave. Skal gaven markere en ansættelse frem for en anledning, hører den hjemme i onboarding-pakken; skal den være en julegave, så læs først hvad den må koste. Skal tøjet derimod deles ud til selve julefrokosten, er det ikke en gave - se merch til julefrokosten. Hvad vi konkret kan levere som gave, og hvad det koster, står på firmagaver med logo.

Merch er en god firmagave ved onboarding, jubilæum, milepæle og teamevents, og en dårlig julegave HVORNÅR MERCH ER EN GOD FIRMAGAVE ONBOARDING Første dag, pakken lig ger klar JUBILÆUM 5 år, 10 år: noget der bliver brugt MILEPÆL Lancering, funding, 10 0 kunder TEAMEVENT Offsite, hackathon, so mmerfest JULEGAVE Nej. Forventningen er noget personligt uden logo. Grænsen på 1.000 kr gælder, men reglen om brug gælder mere.
Anledningerne, hvor merch er en gave, og den ene, hvor det ikke er.
Sådan bestiller du firmagaverne: vælg pakken, læg logoet på, fordel størrelserne, og se prisen med det samme.

Til jul står idéerne samlet med pris pr. person i julegaver til medarbejdere 2026.

Hvornår merch er det rigtige

Anledning og valg
AnledningEr merch rigtigt?Hvorfor
Onboarding, ny medarbejderJa - det bedste valgTilhørsforhold er hele budskabet. Logoet er en fordel, ikke en ulempe.
Jubilæum (3, 5, 10 år)Ja, men gør det bedreNoget særligt, ikke standardpakken. Måske et enkelt stykke i høj kvalitet.
Milepæl eller launchJaFælles øjeblik. Merch gør det håndgribeligt.
Offsite eller teameventJaAlle har det på samme dag. Det er hele idéen.
JulegaveNejForventningen er personlig og uden logo. Merch føles som en spareløsning.
FødselsdagNejFor personligt til at firmaet sætter sit navn på.
Afsked / farvelKun hvis det er pænt mentEn hoodie med logoet fra det job man forlader er en mærkelig gave. Den samme trøje givet på første arbejdsdag er noget helt andet.

Onboarding er den anledning, hvor merch passer bedst, og i videoen her pakker vi en velkomstpakke til nye medarbejdere ud og viser prisen pr. person.

Stillbillede fra videoen om velkomstpakker: t-shirt, hoodie og mulepose med logo og teksten "Klar til første dag"
Velkomstpakke til nye medarbejdere: hvad er der i, og hvad koster den pr. person? Se den på YouTubeVideoen hentes fra YouTube, når du trykker afspil.

Reglen, der afgør det

Tilhørsreglen

Er anledningen "du er en del af det her", så er logoet en fordel, og merch er det rigtige valg. Er anledningen "vi sætter pris på dig som person", så er logoet i vejen, og du skal give noget uden. Det er den samme skelnen hver gang, og den er nem at bruge.

En smilende kvinde holder en navy hoodie med logo ind til sigLavet med AI

Hvad du bør budgettere med

Klub-håndout · budget

Merch som firmagave, pr. person ekskl. moms

  • Onboarding: 549-799 kr (Core, Culture eller Scale-pakken)
  • Jubilæum: 400-800 kr - færre ting, højere kvalitet
  • Teamevent / offsite: 199-399 kr (t-shirt eller hoodie til alle)
  • Milepæl for hele firmaet: 199 kr og op, afhængigt af antal
  • Fragt 89 kr pr. adresse + 35 kr miljøbidrag pr. ordre, fri fragt fra 1.500 kr til én adresse

De tre fejl, der gør en firmagave dårlig

  1. For stort logo. Gaven bliver en reklame, og modtageren bliver reklamesøjle. Mindre logo, mere brug.
  2. Forkert størrelse. Gættede størrelser bliver ikke brugt, og ingen fortæller dig det. Spørg i stedet.
  3. For sent. En gave, der kommer efter anledningen, virker som noget, man kom i tanke om for sent - fordi den er det.
En firmagave bliver aldrig bedre af at være dyrere. Den bliver bedre af at være rigtig og komme til tiden.

Og ja, en gave kan være værre end ingenting. Det her er en af de mest stemte kommentarer i en dansk tråd om firmajulegaver:

r/Denmarkkommentar, oktober 2023 Reddit

Hvad får du i firma-julegave?

Sidste år fik vi ingenting. Forrige år fik vi 12 karameller hver. Fra qaulity street. Jeg lod mine ligge på bordet. Det føles som en fornærmelse. Ville hellere have haft ingenting. Arbejder i hjemmeplejen.

122 293 Se opslaget ↗

Den mest stemte positive kommentar i samme tråd gik den anden vej: en chef, der finder ud af, hvad hver enkelt ønsker sig. Den fik 184 point og sluttede med "Ps. Jeg er chefen". Beløbet var ikke pointen i nogen af dem. Det var, om nogen havde tænkt over det.

Der er ikke nogen, der gider at trække en vin frem, der er brandet med et firmalogo.
Mickey, medstifter af Merchbart

Personalegaver kan under visse betingelser være skattefrie op til en årlig bagatelgrænse, og der gælder særlige regler for julegaver, jubilæumsgaver og kontante beløb. Reglerne har flere undtagelser og bliver justeret.

Vi giver ikke skatterådgivning, og du skal ikke tage vores ord for et beløb. Jeres revisor kan svare på det på fem minutter, og SKATs egen vejledning om personalegoder står frit tilgængelig. Så ved I det, og så er den ikke længere.

Vælg noget godt, som folk ikke smider væk, når de har fået taget det ene billede. Giv dem noget, de er stolte af at bære rundt på.
Fregne, medstifter af Merchbart

Genkøb er den del, folk glemmer

En firmagave er sjældent en engangsopgave. Der kommer flere medarbejdere, flere jubilæer, flere milepæle. Lav opsætningen én gang - samme pakke, samme logoplacering, samme kvalitet - og gør næste gang til tre klik.

Små runder er grunden til, at minimum hos Merchbart er fem pakker og ikke halvtreds stk.: så selv en lille runde gaver kan bestilles, også i marts, når det ikke er hele holdet.

Vil I se, hvad andre firmaer har givet deres ansatte til jul, fra LEGOs eget julesæt til Apples hoodie, så står det i fede eksempler på julegaver til medarbejdere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en god firmagave til medarbejdere?

Noget medarbejderen ville have valgt selv. Merch fungerer godt ved onboarding, jubilæer, milepæle og teamevents, hvor tilhørsforholdet er pointen. Til julegaver og fødselsdage fungerer det dårligt, fordi forventningen der er noget personligt uden firmalogo.

Hvad må en firmagave til medarbejdere koste?

De fleste danske virksomheder ligger mellem 200 og 800 kr pr. person ekskl. moms afhængigt af anledning. En komplet merch-pakke koster 549-799 kr pr. person hos Merchbart.

Er firmagaver til medarbejdere skattefrie?

Personalegaver kan være skattefrie op til en årlig bagatelgrænse, men der er flere undtagelser og særlige regler for blandt andet julegaver og kontante beløb. Spørg jeres revisor eller se SKATs vejledning om personalegoder - vi giver ikke skatterådgivning.

Er merch en god julegave til medarbejdere?

Sjældent. Forventningen til en julegave er noget personligt uden firmalogo, og merch kan komme til at føles som en spareløsning. Merch virker bedst, når anledningen handler om at høre til - onboarding, jubilæer, milepæle og teamevents.

Hvor meget må man give medarbejdere i gave skattefrit i 2026?

En fysisk julegave er skattefri op til 1.000 kr. inkl. moms. Andre mindre personalegoder, fx gaver ved mærkedage, har en samlet ramme på 1.400 kr. om året. Tøj med synligt logo, der bruges i arbejdstiden, kan efter en konkret vurdering høre under grænsen for arbejdsrelaterede goder på 7.600 kr. Kilderne hos Skattestyrelsen står i hvad en julegave til medarbejdere må koste.

Mere fra gaden
Kolleger pakker julegaver op: hoodie, mulepose, drikkedunk og paraply med logoLavet med AI
Guide

Julegaver til medarbejdere 2026: idéer med pris pr. person

Idéerne og prisen pr. person, side om side.

Læs mere →
Person i sort hoodie med logo, siddende udendørs
Pakke-idé

Velkomstgave til nye medarbejdere: 11 idéer

11 idéer med priser, og de fire klassikere der altid ender i skuffen.

Læs mere →

Bliv en del af MerchClub

Få pakke-idéer, launch-noter og brugbare guides om firmamerch. Én mail, når der er noget nyt.

MerchClubGratis

Ingen spam. Eller spring frem og se pakkerne.