Spring til indholdet
Klubben Seneste højdepunkter Club Notes Bliv medlem
Fra trykkeriet otte regler ⌁ 7 min læsning
Guide · Feltudgave 25

Sådan undgår du kedeligt merch

Billigt, trist merch med logoet slasket på er sjældent billigt - det bliver bare aldrig brugt. Her er de otte vaner, der adskiller merch folk beholder fra merch, der stille ender i skraldespanden. Set fra den side af bordet, hvor tingene bliver trykt.

Person i sort hoodie med logo på gaden

Kort fortalt: de 8 vaner: kvalitet frem for listepris, mindre logo, produkter med brug, hele størrelseskurven, bestil til behovet nu, materialer du kan stå på mål for, ensartet branding, vent ikke til deadline. Merchbarts sortiment er bygget efter dem.

Resten af artiklen handler om hvorfor. Skal du starte et skridt før, ved selve valget, så begynd i guiden til at vælge merch. Skal du bygge det hele op fra bunden, står forløbet i startup-playbogen.

Der er en grund til, at så meget firmamerch ender bagerst i en skuffe: det blev valgt forkert. Det meste kan undgås, når man kender mønstrene - og jeg ser dem fra produktionssiden, hvor tingene kommer ind.

1. Kvalitet før listepris

Den billigste t-shirt er sjældent den billigste til sidst. En tynd, formløs t-shirt bliver vasket én gang og lagt i skuffen. En god bliver brugt i årevis - og hver gang den bæres, er det gratis rækkevidde for brandet.

Tjek gramvægten. En hoodie under 280 g/m² er tynd. Fra 300 og op holder den - og derover afgør konstruktionen mere end tallet. Mere: hvad gramvægten betyder.

Billigt merch er ikke billigt. Det koster det samme at producere, sende og pakke - det bliver bare aldrig brugt.

Et stort logo på brystet gør produktet til en reklame, og folk melder sig ikke frivilligt som reklamesøjler. Et lille, diskret mærke klæder produktet og får det brugt. Mindre logo, mere brug.

Logoets størrelse er den beslutning, der har størst effekt, og den koster ingenting at træffe rigtigt.

Kig på Ralph Lauren, Les Deux, Nike. Der er ingen af dem, der har et gigantisk logo på brystet. Det er subtilt, og det er også sådan, det er lækrest. Det skal være referencerammen.
Mickey, medstifter af Merchbart

Hvor hurtigt et logo kan vælte en gave, ses i en dansk tråd om de bedste og værste firmagaver:

r/Denmarkkommentar, september 2022 Reddit

Firmagaver fra arbejdsgiver (bedste/værste)

Bedste: cognacglas, men ellers plejer de der sider hvor man selv kan vælge at være ok. Værste: hoptimist med firmalogo.

3. Produkter med en reel brug

Har et produkt ingen naturlig plads i nogens hverdag, er det spild - uanset hvor godt logoet ser ud. Vælg ting, folk ville eje alligevel.

30-sekunders-testen

Ville en kollega bruge det her i en weekend, hvis logoet ikke var på? Nej? Så skal det ud. Det handler ikke om smag, men om forskellen på merch, der bliver brugt, og merch, der bliver liggende.

4. Hele størrelseskurven

Merch, der kun findes i M og L, udelukker en stor del af teamet. Et stykke tøj, der ikke passer, bliver aldrig brugt - og personen siger det sjældent til nogen. Planlæg kurven fra starten. Det er både et spørgsmål om brug og om at få alle med.

Vi leverer XS-3XL på al beklædning. Fordelingstabeller her.

En slidt sort hoodie med logo tages op af en skuffe med gamle reklametingLavet med AI

5. Bestil til det reelle behov

Store oplag ser billige ud pr. stk., men binder penge på en hylde og bliver forældede i det øjeblik logoet eller teamet ændrer sig. Bestil til behovet nu, og genkøb når nye folk kommer til.

Restlager-reglen

Regn ud, hvor meget af ordren du ikke har brug for lige nu, og gang med stykprisen. Er tallet højere end den rabat, minimum giver dig, er den "billige" pris dyrere.

6. Materialer, I kan stå på mål for

Konventionel bomuld uden certificering er svær at forsvare i 2026 - over for både medarbejdere og kunder. Økologiske materialer koster kun lidt ekstra og fjerner en reel indvending.

Men vær præcis: bed om navnet på certifikatet, ikke om ordet "bæredygtig". GOTS og OEKO-TEX dækker to forskellige ting.

7. Ensartet branding

Tre ordrer hos tre leverandører giver tre versioner af brandfarven. Jeg har set det mange gange: kunden undrer sig over, at den nye batch er en anelse mørkere end den gamle, og det er fordi den blev trykt et andet sted med et andet farvesystem.

Hold opsætningen ét sted, så hvert genkøb matcher det forrige. Det er den praktiske grund til at blive hos én leverandør, mere end nogen rabat.

8. Vent ikke til deadline

Merch bestilt i panik to dage før et event bliver dyrt og svagt. Giv det godt to uger, så I kan vælge kvalitet, se trykket ordentligt efter og få en levering uden overraskelser.

Husk at produktionstiden hos Merchbart - 10 hverdage - løber fra bestillingen. Se tidsplanen baglæns.

Vi har set reglen om logoet virke i praksis. Hos Zenegy, hvor hele holdet fik hoodies og t-shirts med et lille mærke, går fem til ti om dagen i tøjet, også udviklere, der ikke er hoodie-typer - det er Zenegys eget tal. Mickey har været designer og kreativ direktør i knap to årtier, og 'make the logo bigger' er stadig den vittighed, der oftest bliver til virkelighed.

Hvorfor bliver noget merch aldrig brugt?

Fra produktionen · vask

Sådan holder trykket længst

  • Vask ved 30 grader
  • Vend plagget på vrangen
  • Lufttør - tørretumbleren slider mest på trykket
  • Undgå skyllemiddel direkte på trykket
  • Stryg ikke direkte på trykket
  • Trykkeriets egen vaskeanvisning siger højst 40 og helst 30 grader

Vasken har mere indflydelse end noget andet på, hvor længe merchen ser ny ud. Hele guiden står i sådan vasker du en hoodie og t-shirt med tryk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor bliver firmamerch ikke brugt?

Oftest fire grunde: for tynd kvalitet, for stort logo, forkerte størrelser, eller et produkt uden naturlig brug i hverdagen. Alle fire kan undgås, og ingen af dem handler om budgettet - de handler om valgene.

Hvor stort skal logoet være på firmatøj?

Mindre end de fleste tror. Et stort logo på brystet gør produktet til en reklame, som folk ikke frivilligt går med. Et lille, diskret mærke klæder produktet og får det brugt. Det er den beslutning, der har størst effekt, og den koster ingenting.

Hvor mange gange kan man vaske en trykt trøje?

Mange, hvis den vaskes rigtigt: vrangen ud, højst 40 og helst 30 grader og lufttørret, som trykkeriets egen vaskeanvisning siger. Tørretumbleren er det, der slider et tryk hurtigst.

Er billigt firmatøj en dårlig idé?

Ofte, ja - men ikke fordi prisen er lav. Det koster det samme at trykke, pakke og sende en tynd trøje som en god, så hvis den tynde ikke bliver brugt, er hele udgiften spildt. En dyrere trøje, der bruges i årevis, er billigere pr. gang.

Hvorfor er farven forskellig fra ordre til ordre?

Typisk fordi ordrerne er trykt hos forskellige leverandører med forskellige farvesystemer. Holdes opsætningen samlet hos én leverandør, matcher hvert genkøb det forrige.

Al beklædning er XS-3XL, økologisk bomuld og trykt hos Bakko i Helsingør.

Varerne i artiklen

Priser ekskl. moms, fra 5 stk. af hver vare, klistermærker i pakker à 100.

Mere fra gaden
Ryggen af en sort hoodie med tryk, fotograferet udendørs
Produktion

Tryk eller broderi? Sådan vælger du

Forskellene på holdbarhed, pris, stof og logo - forklaret fra produktionssiden.

Læs mere →
Ryggen af en sort hoodie med tryk mod himlen
Produktion

Hoodie med tryk og logo: hvad gramvægten betyder

Hvad tallene betyder i praksis - og hvorfor de ikke afgør det alene.

Læs mere →

Bliv en del af MerchClub

Få pakke-idéer, launch-noter og brugbare guides om firmamerch. Én mail, når der er noget nyt.

MerchClubGratis

Ingen spam. Eller spring frem og se pakkerne.