Trykmetoder på tøj: DTF, serigrafi, transfer og broderi forklaret

Kort fortalt: serigrafi passer til store oplag i få farver, DTF til små oplag i fuld farve. Merchbart trykker med DTF hos Bakko i Helsingør, fra 5 stk., uden opsætningsgebyr og til samme pris uanset antal farver.

Hos os trykkes alt tøjet som DTF-transfer hos Bakko i Helsingør. Da vi spurgte Bakko 28. oktober 2026, hvilken metode de bruger på vores varer, var svaret kort: "DTF Transfer". Her gennemgår vi de seks metoder, man støder på, når et logo skal på tøj: hvad de er, hvad de egner sig til, og hvor længe de holder. Skal du vælge mellem tryk og broderi, står det valg i tryk eller broderi på firmatøj. Pris, trykflader og mål står på siden om tryk på tøj.

Hvilke trykmetoder findes der til tøj?

Tekstiltryk er en samlebetegnelse for flere metoder, og seks af dem dækker det meste af det, man møder hos trykkerier og webshops. Fem lægger farve på eller ind i stoffet, og den sjette syr logoet med tråd.

Hvad er DTF tryk?

DTF står for direct to film. Motivet printes spejlvendt på en PET-film i fire farver med et lag hvidt bagved, så farverne også står klart på sort stof. Mens blækket stadig er klæbrigt, drysses et pulver af smeltelim over, og det hærdes. Til sidst lægges filmen på tøjet og presses ved 160-170 grader i 10-15 sekunder, hvorefter filmen trækkes af (Wikipedia om DTF).

Metoden er ung. Ifølge samme kilde begyndte små og mellemstore trykkerier at tage den i brug i begyndelsen af 2020erne, og først derefter kom de store maskinproducenter med egne DTF-maskiner. Roland DG, der selv bygger maskinerne, fremhæver, at DTF sidder på bomuld, polyester og blandinger, kan gengive fotos, fine farveovergange og små tekster, og at der hverken skal skæres eller pilles folie som ved vinyl (Roland DG, oktober 2025).

Prisen for al den frihed er, at trykket ligger som et tyndt lag oven på stoffet. På et logo på brystet mærker man det knap; på et stort rygtryk kan man mærke fladen med fingrene. Wikipedia beskriver det som en mere plastisk følelse end sublimation, hvor farven går ind i fibrene.

Fine detaljer kræver en god fil. Spørger man Mickey, hvad folk oftest gør forkert med logofilen, er svaret kort: "For low-res." Send en vektorfil eller en PNG i høj opløsning, så kan DTF vise det, der faktisk er i logoet.

Hvorfor trykker vi med DTF?

Vi trykker med DTF, fordi metoden ikke kræver en opsætning pr. farve. Derfor kan vi trykke selv et lille oplag uden et gebyr, der skal fordeles på få trøjer. I praksis betyder det fem ting:

• Fra 5 stk. Der skal ikke laves rammer, så et lille oplag koster ikke ekstra at sætte op.
• Intet opsætnings- eller klichégebyr. Trykket er med i varens pris op til A4. En t-shirt med tryk koster 199 kr., en hoodie 399 kr., begge ekskl. moms.
• Samme pris uanset antal farver. Et logo i én farve og et motiv i fuld farve koster det samme.
• For og bag. Et tryk op til A4 begge steder er med i prisen, og et rygtryk op til 42 × 40 cm koster 30 kr. ekstra pr. stk.
• Du ser trykket først. I konfiguratoren lægger du logoet på varen og godkender trykket på skærmen, før du bestiller.

Trykket laves hos Bakko i Helsingør, og der går cirka 10 hverdage fra bestilling til levering. Bakko oplyser, at trykfarverne er certificeret efter OEKO-TEX ECO PASSPORT, som betyder, at farvestofferne er testet for skadelige stoffer (bakko.dk om trykfarverne). Hvad mærkerne dækker, står i GOTS og OEKO-TEX forklaret. Mickey om trykkeriet:

De har alt i maskiner og mandskab. Bakko kan trykke på alt, og hvis de ikke kan, så kender de nogen der kan.

Hvad er serigrafi?

Serigrafi, også kaldet silketryk, er en skabelonteknik. Et fintmasket net af nylon, polyester eller oprindeligt silke spændes ud over en ramme, de dele, der ikke skal trykkes, dækkes til, og farven presses gennem de åbne masker med en rakel (Lex, serigrafi). Hver farve trykkes for sig med sin egen ramme, så et logo i fire farver kræver fire rammer, der skal ramme præcist oven i hinanden.

Opsætningen er det dyre. Når rammerne først er lavet, går hvert ekstra stykke hurtigt, og farvelaget bliver kraftigt og holdbart. Serigrafi bliver altså billigere pr. stk., jo flere ens stykker man trykker, og til et stort oplag i en eller to farver er den svær at slå. Fine detaljer og farveovergange har den sværere ved, skriver Lex.

Hvor kommer silketryk fra?

Teknikken er gammel. Ifølge Lex stammer serigrafien fra en japansk skabelonteknik, og de første kendte væv fra slutningen af 1600-tallet bestod af blade limet på et væv af menneskehår. Silken kom senere og gav metoden sit danske navn. I Europa begyndte den kommercielle brug i anden halvdel af 1800-tallet, og den bredte sig for alvor efter 1945 (Lex, serigrafi).

Tøjet kom med i 1960. Det år begyndte amerikaneren Michael Vasilantone at bruge og sælge en drejelig maskine, der kunne trykke flere farver på tøj, og i 1969 fik han patent på den (Wikipedia om screen printing). I Danmark bredte industriel serigrafi sig i 1970erne, og så kunne et logo komme på tøj til en pris, hvor tøjet kunne gives væk. Den del står i firmatøjets historie.

Den mest kendte serigrafi er nok Andy Warhols Marilyn Diptych fra 1962. Han lavede den kort efter Marilyn Monroes død i august samme år og gentog det samme pressefoto fra filmen Niagara 50 gange, med farver til venstre og sort-hvid til højre (Wikipedia om Marilyn Diptych). I 1967 fulgte en serie på ti serigrafier af Marilyn, hvor han skiftede farverne fra blad til blad (Lex). Gentagelsen er stadig serigrafiens styrke: det samme motiv, mange gange.

Hvad er forskellen på DTF og serigrafi?

Serigrafi betaler for en opsætning pr. farve og bliver billig ved store oplag. DTF har ingen opsætning pr. farve og passer til små oplag i fuld farve. Forskellene i praksis:

• Opsætning: serigrafi kræver en ramme pr. farve. DTF printes direkte fra filen.
• Farver: i serigrafi stiger prisen med antallet af farver. I DTF koster fuld farve det samme som én farve.
• Detaljer: DTF gengiver fotos, farveovergange og små tekster. Fine detaljer er svære i serigrafi.
• Oplag: Wikipedia skriver, at branchen ser DTF som et supplement til serigrafi, især til fine detaljer og små oplag.

Ingen af dem er bedst i sig selv. Til et hold på 5 til 50, der vil have logoet, som det ser ud på skærmen, er DTF det oplagte valg. Til tusind ens t-shirts i én farve til en festival er serigrafi svær at slå.

Lavet med AI

Hvad er transfertryk og varmetryk?

Transfer og varmetryk er fællesbetegnelser for metoder, hvor motivet laves på et bæremateriale og overføres til tøjet med varme og tryk. DTF er en af dem. Den klassiske er folie, også kaldet vinyl eller flex: motivet skæres ud på en plotter, folien omkring pilles væk i hånden, og resten presses på. Folie egner sig til navne og numre på spillertrøjer, men bliver tung at arbejde med, når logoet har mange små dele, fordi hver bid skal pilles fri. Netop dét trin slipper DTF for, skriver Roland DG.

Hvad er DTG og sublimation?

DTG, direct to garment, fungerer som en inkjetprinter til tøj: vandbaseret blæk sprøjtes direkte ned i stoffet. Den første kommercielle DTG-printer kom i 1996. Blækket virker bedst på naturfibre som bomuld, og hvidt blæk på mørkt tøj kræver, at stoffet forbehandles først. Til gengæld kan man trykke en enkelt trøje uden opsætning (Wikipedia om DTG), og DTG er derfor oplagt til ét stk. ad gangen.

Sublimation virker anderledes. Farven varmes op, bliver til gas og farver selve polyesterfibrene, så der ikke ligger et lag ovenpå, og trykket kan hverken krakelere eller skalle af (Wikipedia om sublimation). Metoden kræver polyester, og fordi farven er gennemsigtig, ses den ikke på mørkt stof. Vores t-shirt er 100 % økologisk bomuld og hoodien 85 % økologisk bomuld, så sublimation passer ikke til vores tøj.

Hvornår er broderi det rigtige?

Broderi syr logoet i tråd. Et broderet logo er hævet, holder plaggets levetid og passer til enkle logoer på polo, jakke og kasket, mens fine linjer og små tekster forsvinder i stingene. Hele valget, med tommelfingerregler for logoet, står i tryk eller broderi. Hos os er broderi en undtagelse:

Broderi er et helt andet bæst end at få trykt noget. Vi kan gøre det efter aftale, men det er ikke noget der kan sættes op i konfiguratoren direkte.

Hvor længe holder et tryk?

Vi har selv testet det i hverdagen. Mickey har i omkring 8 måneder gået med en hoodie af samme model, som vi sælger, trykt hos Bakko, en gang hver anden uge, og den er vasket lige så tit. Hans dom over trykket:

Det ser ud som nyt, kan tåle en del.

Holdbarheden afgøres mest af to ting: hvordan trykket er lavet, og hvordan tøjet bliver vasket. Roland DG nævner blæk, film og lim, varme og tryk og korrekt hærdning som det, der afgør, om et DTF-tryk sidder fast, og at det samme tryk kan sidde forskelligt på en syntetisk sportstrøje og en t-shirt af bomuld. Resten ligger i vaskemaskinen. Hvad stoffet selv betyder, står i hvad gramvægten betyder på en hoodie.

Hele plejen, fra vaskesymbolerne til fnug og krympede trøjer, står i sådan vasker du en hoodie og t-shirt med tryk.

Kan man fjerne tryk fra tøj?

Sommetider, men sjældent pænt. Et DTF- eller folietryk sidder med smeltelim, så det kan ofte løsnes, når det varmes op igen, men der bliver tit rester af lim eller et aftryk i stoffet. Sublimation kan ikke fjernes, fordi farven sidder i selve fibrene. Skal et logo skiftes ud, er nyt tøj næsten altid den pæneste løsning.

Kan jeg stryge tryk på selv?

Ja, til hjemmebrug. Strygeoverføringspapir fås i hobbybutikker, og færdige DTF-transfers kan købes og presses på selv. DTF skal presses ved 160-170 grader i 10-15 sekunder med jævnt tryk over hele fladen, og en varmepresse er bygget til netop det (Wikipedia om DTF). Med et almindeligt strygejern er det svært at ramme samme varme og tryk over hele motivet, så hold dig til små motiver.

Skal et helt hold have det samme logo, er det sjældent besværet værd. Hos os er trykket med i prisen op til A4, og du ser resultatet på skærmen, før du bestiller.

Flere fagord om tryk, fx trykfelt, brystlogo og godkendelse af tryk, står i ordbogen over merch, tryk og filer.

Ofte stillede spørgsmål